Retningslinje for sponsoraftaler i forbindelse med 24 timers kajakløbet 


Kano og Kajakklubben Limfjorden

 

Hvert andet år afholder Kano og Kajakklubben Limfjorden et 24 timers kajak løb med det formål, at skaffe penge til klubbens elite- og ungdomsarbejde.

 

Sponsorer kan støtte løbet og dets formål på følgende måder:

  1. Sponsere løbet i sin helhed ved at give et beløb pr. roet kilometer x antallet af roede km i løbet af de 24 timer.
  2. Sponsere et fast beløb til løbet.
  3. Sponsere den enkelte roer med et beløb pr. roet kilometer af pågældende roer.
  4. Sponsere naturalier til løbet. Det kan være frugt, drikkevarer eller gaver.

Sponsorater i henhold til p. 1, 2 og 4 indgås af Kano og Kajakklubben.

Sponsorater i henhold til p. 3 indgås af den enkelte roer.

 

Hvad får den enkelte sponsor ud af sin støtte:

  1. Alle sponsorer får deres navn med i pressemeddelelse efter løbet om løbets resultater.
  2. Alle sponsorer bliver nævnt på klubbens hjemmeside.
  3. Sponsorer der støtter løbet som helhed med et beløb pr. roet kilometer, får mulighed for at stille firmalogo op på plænen ved løbets startplads.
  4. Alle sponsorer der ønsker det, får et diplom med løbets resultater og det sponserede beløb, som kan bruges i virksomhedens egen pr.
  5. Firmaer der ønsker det, får en faktura / kvittering til brug overfor skattemyndighederne.